Jeg elsker min Mand!
Jeg elsker min Mand,
Men især henad Jul,
For sa ta'r han det ikke med Penge saa nøje,
Jeg faar Sølvtøj og Sul,
Og i Krukke og Spand
Bli'r der Overflod, saa der er Glans i vort Øje.
Jeg klarer min Gæld, ja og den Chokolade,
Jeg tog paa Kredit der paa Kjøbmagergade,
:,: Den blier klaret med Glans
Af min Mand, Peder Hans,
Og i Gaasesteg, Kager og Punsch kan vi atter os bade. :,:
Jeg elsker min Mand,
Men ved Midsommer mest,
Naar til Sommerpynt for mig hans Hjerte sig vender.
Naar med Vogn og med Hest
Han saa flot træder an.
Og en Skovtur han gi'er, skøndt med Blyhat han ender.
Grønærter og Lammesteg, - Punsch, saa det rumler;
Vi ligger paa Dyrehavsplænen og gumler,
:,: Og i Skoven til Dans
Paa dit bud, Peder Hans,
Vi i Sveitrit og Polka ved Aften saa livlig os tumler. :,:
Jeg elsker min Mand,
Og med Kosten i Haand
Skal hver udenvælts Frier beredte os kjende.
Farer Ufredens Aand
I min dejlige Mand,
Faar han samme Konfekt, dersom det skulde hænde.
"Hvert Sogn har sin Hex og hver By sine Trolde,"
Se den er jeg med paa, og Fred skal han holde.
:,: Jeg vil Fred her til Lands,
Peder Hans, Peder Hans,
Den kan vindes, naar bare du vil lade vær' med at solde. :,:
Jeg elsker min Mand,
Han er køn, han er flot,
Og i mig har han faaet en rigtig Veninde.
Naar han endelig blot
Vilde strænge sig an
For et sødt lille Dannebrogsorden at vinde.
Ja sikken en Flothed vi skulde udfolde,
Og saa - sikke Middage vi skulde holde!
:,: Dog, lad fare den Glans!
For dens Skyld, Peder Hans,
Skal Kartoflerne ej paa vort Bord blive tvivlende kolde. :,: